Vendsyssel Sygehus - Akutmodtagelsen
Adresse: Bispensgade, 9800 Hjørring
Omfang: ca. 3500 m.² + 630 m.² ombygning
Opførelsesår: 2011
Bygherre: Region Nordjylland
Arkitekt: Arkitema
Anden deltagende arkitekt: Bjerg arkitektur a/s
Landskabsarkitekt: Arkitema
Ingeniør: Konstruktioner og brand: Korsbæk & Partnere KS, installationer: Harde Larsen A/S, Aalborg
Området ved den nye akutmodtagelse er domineret af bygning 40 mod øst, af bygning 18 mod nord og af den trafikerede Bispensgade mod vest. Disponeringen af nybyggeriet tager udgangspunkt i denne beliggenhed, hvor udsigtselementet er stærkt begrænset, og hvor der ikke er plads til grønne ude- og opholdsrum. Derfor arbejder vi med et bygningsanlæg, der bevidst satser på lysgårde som arkitektoniske, rekreative og lys givende elementer. Vi etablerer et bygningsmiljø, der orienterer sig indad og dermed skaber sin egen oplevelsesrige verden. Et bygningsmæssigt miljø med flydende relationer, hvor de nødvendige korridorer bliver forvandlet til oplevelsesrige stier i et varieret interiør. Hvor dagslyset er sat i højsædet og behandlet, så det understreger de forskellige funktioner og hvor bevægelsen og forbindelsen til lys gårdene og de enkelte afsnit er selve oplevelsen i huset.
Udadtil består bygningen af to horisontalt delte volumener. Dels et volumen der indeholder akutmodtagefunktionen, og et andet volumen, der indeholder sengeafsnittet. De to volumener er udføres i to forskellige materialer; facaden på akutmodtagelsen udføres i lyse natursten, mens sengeafsnittet udføres som en let glasbygning.