Greve Rådhus - Restaurering og ombygning
Adresse: Rådhusholmen 10, Greve
Opførelsesår: 2000 – 2005
Omfang: ca. 5.500 m2
Arkitekt: Arkitema
Landskabsarkitekt: Arkitema
Ingeniør: Rambøll
Entreprenør: Hoffmann (interiør), Skanska (eksteriør)
Lys og naturmaterialer er temaerne for restaurering og ombygningen af Greve Rådhus. Første etape omfattede rådhusets lave del, buebygningen opført af Gunnlögsson, der indeholder byrådssal, rådhuscafé, kantine samt mødelokaler. Udover at sikre gode lysforhold og rummelighed er der fokuseret på materialer, som understreger kvaliteterne i de oprindelige murstensvægge og
betonkonstruktioner. I forbindelse med restaureringen har Arkitema skræddersyet inventar og stået for møblering. Anden etape omfattede renovering af facaderne på rådhusets høje del; den syvetager høje noget tunge og tilknappede betonbygning. I dag fremstår bygningen let og i interaktion med omgivelserne. Der er blandt andet skåret hul i betonkonstruktionen for at skaffe mere lys på etagerne. Endvidere skaber den nye facadebeklædning med spejlglas og aluminiumskassetter et smukt samspil med de
omkringliggende rødstensbygninger. Tredje etape, som omfatter nyindretning af den høje bygning, forventes færdig ultimo 2005.