Gellerupparken - Friarealforbedring
Adresse: Gudrunsvej, Brabrand
Opførelsesår: 1990
Bygherre: Brabrand Boligforening
Landskabsarkitekt: Arkitema
Fornyelsen og forskønnelsen af friarealerne i Gellerupparken er sket på baggrund af en analyse af området. Projektet er udformet med øje for såvel detaljerne som helheden, og med det mål at beboerne får vekslende oplevelser, der modvirker
fremmedgørelse i det store boligområde. Forbedringerne omfatter blandt andet stisystemer, lege- og opholdspladser, beplantning og parkeringsområder. Et markant træk er en poppelallé, der markerer stiforbindelserne, og langs denne ligger fælles aktivitetsområder som boldbane, kælkebakke, tennisbaner m.m. Et andet markant træk er ’bækken’, der skaber sammenhæng og identitet i
området. De bolignære opholdsområder, blandt andet terrasser og legepladser, skærmes af espalierer med slyngplanter mod de offentlige uderum.