Nyt domicil Alectia Århus
Se flere billeder fra projektet
Adresse: Skanderborgvej 190, Viby J
Omfang: 4500 m²
Opførelsesår: 2007/2008
Bygherre: Poul Spliid Pedersen
Arkitekt: Arkitema
Anden deltagende arkitekt: MT Højgaard
Landskabsarkitekt: Arkitema
Ingeniør: Alectia
Totalentreprenør: MT Højgaard
Arkitema har i samarbejde med Alectia ombygget Graversen og Richters bygning fra 1972 til Alectias nye domicil i Århus. Bygningens åbne rumligheder, søjlefri planer og store vinduespartier gør den ideel til at indrette et moderne kontorlandskab. På 1. og 2. sal etableres et fleksibelt kontorlandskab med plads til 120 medarbejdere, mens Penthouseetagen indrettes som kantine med panoramaudsigt samt undervisnings- og mødefaciliteter. I stueetagen etableres ny hovedindgang mod Skanderborgvej, hvor bygningens eksisterende erhverv bibeholdes.
Alle etager er indrettet med størst mulig åbenhed, hvilket giver overskuelighed og samhørighed medarbejderne imellem. Dette understreges i mødelokaler og stillerum der er udført i glas, om som medvirker til et frit udsyn og tillader dagslyset at trænge dybt ind i bygningen.
Overordnet set har bygningen har fået en helt ny infrastruktur, der samler etagerne til én rumlighed.
Tidligere var etagerne adskilte, nu samles de i en række vertikale atrier, der skærer sig op gennem husets etager. Atrierne møbleres med skulpturelle trappeelementer, der forbinder husets etager og skaber en ny intern infrastruktur. Herved opnås et rummeligt flow etagerne imellem.