Restaurering og renovering
Restaurering og ombygning
At restaurere historiske bygninger er en helt særlig genre inden for arkitekturen. Den historiske bygning rummer en række iboende fortællinger, der ofte er en vigtig del af bevaringsværdien. I restaureringsarbejdet kan man vælge at synliggøre de mange lag, som bygningerne rummer, samtidig med at det er muligt at tilføre og tilføje nye elementer. Her tilstræber vi, at indgrebene er tydelige og reversible, så man i fremtiden kan følge historien bagud til idéen om det oprindelige byggeri. Således forsøger vi med materialer, overflader og øvrig aptering at underordne os bygningernes historiske struktur og karakter. På den måde er bl.a. byggeriets ånd den egentlige ledetråd for restaureringsarbejdet.
I Arkitema har vi en lang række kompetente og erfarne medarbejdere, der alle har stor passion og viden om det at restaurere. Vi er bevidste om fredningsmæssige overvejelser, så som hvordan man bevarer og fornyr på én og samme tid. For os starter processen med, at vi sammen med bygherren definerer de essentielle bevaringsværdier og herefter udfører en klar samlet strategi, der udgør de holdningsmæssige rammer, hvorunder fornyelsen og istandsættelsen skal foregå.
Vi har inden for de sidste år stået for en række skelsættende og succesrige renoveringer. Senest færdiggjorde vi i 2010 den omfattende istandsættelse og modernisering af Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg i samarbejde med Erik Einar Holms Tegnestue. En opgave der har været meget rost i medierne og som havde et besøgstal på 479.000 i de fem måneder det var åbent. I 2008 forestod vi sammen med i samarbejde med Erik Einar Holms Tegnestue restaurering og nybygning af store dele af herregården Nørre Vosborg.
Boligrenoveringer og friarealforbedringer
Et andet relevant arbejde inden for arkitekturen og som er i familie med restaureringen, er renovering og friarealforbedring af nyere byggeri – ofte alment boligbyggeri. Også inden for dette felt råder Arkitema over mange specialister med erfaring inden for både renovering, friarealforbedring samt håndtering af byggesager med almene og støttede boliger. Inden for de seneste 20 år har vi deltaget i renoveringen af en række større boligprojekter, og vi har derfor en særdeles stor erfaring i processer, hvor også beboerne er direkte involveret. Senest med renovering og friarealforbedringer af Bøgeparken, Vollsmose i Odense der blev indviet sensommeren 2008. Derudover har vi en stærk tradition for at engagere os i byggeriets udvikling og vandt i 2004 konkurrencen om en "drejebog" for Landsbyggefonden vedrørende renovering af boligbyggerier fra 40'erne, 50'erne og 60'erne. Læs mere i kataloget herunder.
I Arkitema har partner Thomas Carstens det overordnede ansvar for og indsigt i alle vores restaurerings- og renoveringsopgaver.