Sejlet ind fra Arkitema, lige ved Lillebælt, ved siden af Kulturøen har de 4 Arkitemaskibe kastet anker. Og her bliver de opført i løbet af 2012.
Skibsmetaforen er valgt for at understrege placeringen ved vandet og de fire facader, der som hvide sejl knejser ret mod vinden og fungerer som en fin forlængelse af den eksisterende marina. Med en let og transparent base, der skal indeholde butikker af varierende størrelser og en 1. og 2. sal til liberale erhverv rejser det kombinerede kontor- og butikshus sig. Fire selvstændige bygninger med mulighed for leje af bådplads lige uden for døren. Et både smukt, effektivt og fleksibelt kontor- og butikshus med flotte lysindfald og udsigtsmuligheder fra alle rum. Projektet lægger vægt på de gode lysindfald fra det gennemgående ovenlys samt udsigtsmuligheder fra alle rum. Igennem hele huset er der valgt gode og gedigne materialer. Samtidig er huset gennemtænkt som et langsigtet bæredygtigt projekt med et lavt energimæssigt forbrug og med energibesparende tiltag, der suppleres af passive tiltag som effektive kvadratmeter og gode variable lysforhold. Samtidig betyder husets centrale beliggenhed en potentiel kort transporttid for medarbejdere.
De 4 skibe etablerer en flot afrunding af den omfattende omlægning af havnefronten i Middelfart, der har stået på over de sidste par år.
Læs mere om på De 4 skibes hjemmeside
Adresse: Havnegade, Middelfart
Bygherre: Ejendomsselskabet Futurum
Omfang: 8400 kvm
Opførelsesår: 2012