Genveje


Indhold

Arkitema udstiller på arkitekturbiennalen i Venedig

10. aug. 2010

Når den 12. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig åbner for publikum den 29. august, er det med deltagelse af Arkitema. Kobbertårnet skal udstilles som ét af svarene på udstillingens spørgsmål om gode arkitektoniske løsninger i København.

Et vartegn i København

Den danske pavillon sætter fokus på København med udstillingen, der har titlen ”Q&A: Urban Questions _ Copenhagen Answers”, der viser hvordan byen med arkitektoniske løsninger søger at imødekomme de urbane udfordringer København sammen med andre af verdens byer står overfor.
På en catwalk i den danske pavillon præsenteres en række af de prestigeprojekter, som danske og internationale arkitekter har skabt til København inden for den seneste årrække. Og Kobbertårnet udgør et af disse udvalgte prestigeprojekter.

Kobbertårnet står ved indsejlingen til København og er det første byggeri, som passagerne på de store færger fra Oslo og Baltikum møder, når de ankommer til byen. Som vartegn og pejlepunkt må bygningen i sagens natur være genkendelig, og det er Kobbertårnet med dets karakteristiske runde hjørner og dets changerende farver. Et markant svar på udstillingens problemstilling.

Verdens største arkitekturudstilling

Arkitekturbiennalen i Venedig er verdens største arkitekturudstilling, der finder sted hver 2. år. I år er den 12. gang arkitekturbiennalen afholdes i Venedig. 56 nationale pavilloner deltager med udstillinger i de historiske pavilloner i Giardini området, på Arsenale og rundt i hele byen. Hovedudstillingen, der er kurateret af den japanske arkitekt, Kazuyo Sejima, har 48 forskellige deltagere, der tæller arkitekter, ingeniører, kunstnere og studerende fra hele verden.

Det officielle danske bidrag til den 12. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig er kurateret og produceret af Dansk Arkitektur Center og sponsoreret af Kulturministeriet, Realdania, Statens Kunstfond, By & Havn, Carlsberg og Copenhagen X.

Læs mere om den danske pavillon på www.dac.dk

Pressekontakt


Holger Dahl

Kommunikationschef
tlf. 4040 2552
e-mail: hda@arkitema.dk

Presse

Publikationer

Referencer