Genveje


Indhold

Restaurering i verdensklasse - Frederik d. VIIIs palæ kåret som årets byggeri

20. dec. 2010

Under denne overskrift kårer fagbladet Byggeri renoveringen af Frederik d. VIII's Palæ som Årets Byggeri.

I kategorien Åben er renoveringen valgt som vinder. Dommerkomiteen udtaler: "Et renoverinsprojekt i absolut topklasse og med anvendelse af de bedste håndværksmæssige traditioner. Slots- og Ejendomstyrelsen har på fornem vis levet op til forpligtelsen om at passe på vores fælles kulturarv. Et projekt, der må stå som en livsopgave for alle involverede".


Et offentligt tilløbsstykke

Renoveringen der er udført af Arkitema og Erik Einar Holms Tegnestue var færdig februar 2010, hvorefter offentligheden fik mulighed for at besøge og se den gennemgribende renovering og istandsættelse samt ikke mindst den imponerende brug af samtidskunstnere integreret på den fineste vis i palæet. I alt nåede 479.000 at besøge palæet i de fem måneder det var åbent for offentligheden. I september måned 2010 overdrog vi nøglerne til palæet til Kronprinseparret og deres familie. Samtidige åbnede Kunstmuseet ARoS d. 1. okt. 2010 en udstilling om hele tilblivelse af den integrerede kunstudsmykning.


Palæets historie

Palæet, der oprindeligt er tegnet af Nicolai Eigtved og derefter renoveret af Jørgen Hansen Koch i begyndelsen af det 19. århundrede for endelig at fungere i en menneskealder som bolig for Frederik IX og Dronning Ingrid, var efterhånden blevet et temmelig sammensat mix af stilarter og funktioner, da Finansudvalget i 2004 bevilligede 110 mio. til en gennemgribende indvendig istandsættelse. Målet med istandsættelsen var at opdatere både bygningsdetaljer og de tekniske installationer samtidig med skabelsen af tidssvarende lokaler både til repræsentation og bolig for et kongepar i det 21. århundrede.


Fra 2004-2011

Arkitema vandt sammen med Erik Ejnar Holms Tegnestue opgaven i 2004, og vi har siden arbejdet med at gå den spændende, men vanskelige balancegang mellem rokoko, senempire og familieliv anno 2010. Projektet blev yderligere beriget ved en donation fra Realdania til 10 stedsspecifikke kunstværker af 10 at nutidens toneangivende unge kunstnere. De 10 kunstneres værker skulle integreres i arkitekturen på en måde, der virkede naturlig og berigende - ikke bare klistres ind som enkeltstykker lavet på et atelier.
Denne del af opgaven har ikke været mindre interessant. Vi er selv begejstrede for resultatet. Palæet fremstår som en smuk hybrid med både guld og gesimser, træ, messing og moderne indretning - et gesamtkunstwerk i rumligheder og gedigne materialer, der gennem de integrerede kunstværker bringes helt op i den sfære, arkitekter normalt kun drømmer om at arbejde i.

Læs mere her

Kontaktperson


Poul Schülein

pos@arkitema.dk

Pressekontakt


Holger Dahl

Kommunikationschef
tlf. 4040 2552
e-mail: hda@arkitema.dk

Presse

Publikationer

Referencer