Arkitemas kommunikationsafdeling har interviewet Lene Lottrup og Jeanet Lemche, der begge p.t. arbejder på at færdiggøre et ErhvervsPhD-projekt hos Arkitema.
Både Lene og Jeanet tager i deres PhD-projekter udgangspunkt i den bruger som Arkitema har som et strategisk satsningsområde at inddrage i vores arkitektur. Det er brugeren og dennes oplevelser og erfaringer med dels udemiljø og sammenhæng mellem bygning og udemiljø, dels det hospitaliserede rum som de to PhD-projekter griber fat i. Og både Lene og Jeanet er enige om, at denne evidensbaserede tilgang til arkitekturen, der har sit analytiske udgangspunkt i brugerens sansninger er fremtiden – også i arkitektbranchen.
Uderum og arbejdsliv
Lene Lottrup har en baggrund som landskabsarkitekt. Hun forklarer, at hendes projekt tager udgangspunkt i det generelle problem, at vidensmedarbejdere/kontormedarbejdere ofte er stressede og udbrændte og at forskning peger på, at naturoplevelser hjælper mod stress. Hendes projekt handler derfor om, hvordan man kan bruge den forskning i en arbejdsmæssig sammenhæng.
Projektet skal bl.a. afdække om muligheden for at have adgang eller udsyn til et grønt udemiljø har en betydning for medarbejderens sundhed, velvære og effektivitet. Samtidig er det fysiske miljø også væsentligt - om medarbejderen f.eks. har udsyn til naturen.
Lene bruger primært forskning, der beskæftiger sig med menneskers oplevelser og udbytte af hospitalers udemiljø. Det er inden for dette felt, at der er lavet undersøgelser om forholdet mellem mennesker og deres adgang til naturen. I forhold til arbejdspladsers udemiljø er der kun laet meget lidt forskning.
Effektivisering via ’grønne’ pauser
Selvom Lene ikke er færdig med sit projekt, kan hun allerede på nuværende tidspunkt se nogle tendenser, der alle peger i retningen af, at det at se på noget grønt eller have adgang til naturen gør medarbejderne mere tilfredse generelt set. Mange studier viser samtidig, at det at have mulighed for at bevæge sig – at have adgang til grønne områder, betyder meget for medarbejdernes velvære.
Lene fremhæver nogle interessante studier, hvor man har fulgt en række studerende efter en stressende eksamensoplevelse. Her blev forsøgspersonerne inddelt i tre grupper, der henholdsvis skulle gå direkte hjem efter eksamen, gå i skoven eller ned i den nærmeste gågade. Forsøget viste, at hos de mennesker, der var gået ud i skoven, normaliserede kroppen sig hurtigst og deres koncentrationsevne var også bedre end de to andre forsøgsgrupper. Lene påpeger at sådanne resultater sandsynligvis kan overføres til arbejdsmæssige sammenhænge, hvor muligheden for at effektivisere via ’grønne’ pauser er en mulighed.
Udover bearbejdning af den allerede eksisterende (om end begrænsede) forskning inden for området har Lene lavet et grundigt empirisk arbejde med bl.a. en række kvantitative spørgeskemaer. Her har Lene udspurgt medarbejdere fra seks forskellige virksomheder med hver sin lokalitet. Henholdsvis to virksomheder placeret i en skov, en ved en park, to med adgang til gårdhaver og en med tagterrasse (Arkitema). Derudover har Lene lavet kvalitative interviews af medarbejdere hos et af firmaerne med placering i skoven.
Fremtidens hospitalsarkitektur
Ved siden af Lene sidder Jeanet. De er samlet i dag fordi de begge skal bidrage med tekst og viden til arkitektkonkurrencen om Det nye Universitetshospital i Odense - OUH. Og Jeanet og Lene har god brug af hinanden fordi de bruger noget af den samme litteratur og begge arbejder udfra samme metode med en række brugerindragende processer, der underbygger deres teser i afhandlingerne.
Vi spørger Jeanet hvordan hun kort vil beskrive sit ErhvervsPhD projekt, der har undertitlen ”Et fænomenologisk, innovativt ErhvervsPhD projekt”. Jeanet forklarer at hendes projekt tager udgangspunkt i, at byggede omgivelser påvirker menneskers helbred. Og at hendes mål er at undersøge om patienters oplevelser med sundhedsarkitektur kan bruges i forhold til designprocesser.
Jeanets data stammer primært fra fire brugerinvolveringsprocesser om fremtidens sundhedsbygninger hun selv har afviklet de seneste år. Fire processer afholdt omkring fire forskellige byggerier af to forskellige typer. Henholdsvis to hospitaler og to sundhedscentre. Via disse processer fremfinder Jeanet patienternes erfaringer og beskrivelser af opholdet i rum under hospitalsindlæggelse og bruger dem fremadrettet. Her kan deres kropslige (og her kommer fænomenologien ind i billedet) erfaringer være brugbare med udtalelser som ”Der var koldt”, ”Det så beskidt ud”, ”Der var meget larm”. Oplevelser der kan hjælpe arkitekten på vej i forhold til hvordan de enkelte rum skal se ud.
Brugerinvolveringsprocesserne har især bestået af fokusgruppe interviews inspireret af Arkitemas Sensemaking metode, som Jeanet fremhæver som et meget godt og særdeles brugbart redskab til at afvikle workshops med.
Brugerens oplevelse af rum
Vi spurgte også Jeanet om hun allerede nu kan udpege nogle vigtige tendenser i sit arbejde, og hun svarede, at de rum som brugeren (i dette tilfælde patienterne) kan se som fremtidige hospitalsrum ikke er markant anderledes end dem vi kender i dag. Men det vi især kan bruge fra disse brugerworkshops er brugernes oplevelse af rum. Oplevelser som arkitekter, der ikke selv har været indlagt på et hospital, har svært ved at forestille sig. Brugerne er som indlagte patienter meget opmærksomme, deres sanser er skærpede og de påvirkes derfor mere. Oven i det, er de ofte bange eller usikre på deres situation.
Jeanet bruger disse oplevelser som grundlaget for sine analyser og finder frem til hvilke typer af rum brugerne beskriver. Og selv om der er mange forståelser af rum, kan der sagtens udledes noget generelt om de rum, der bliver beskrevet. Som Jeanet siger ”hvad én bruger siger kan godt indeholde noget generelt – en social tendens som arkitekterne, så kan bruge i deres designproces”.
Under det meget interessante interview med Lene og Jeanet blev det klart, at det evidensbaserede arbejde som de begge er store fortalere for er relevant i mange Arkitemasammenhænge, og at de nok har ret i at behovet for brugerinddragende processer er fremtiden – ikke bare indenfor hospitalsprojekter, men også i en lang række andre bygningstyper. Så det giver Sense, at fortsætte vores stærke Sensemaking arbejde.