Ved et velbesøgt pressemøde den 29. april 2009 offentliggjorde Region Hovedstaden den samlede generalplan for udbygningen af regionens hospitalsområde – både indenfor somatik og psykiatri.
Arkitema Sundhed har stået for procesplanlægning, koordinering, samling og for den grafiske tilrettelæggelse i tæt samarbejde med de enkelte hospitaler og Region Hovedstaden. Desuden har Arkitema Sundhed stået for mulighedsstudier og analyser, tegningsmateriale og visualiseringer for hospitalerne Hillerød og Hvidovre, og dertil for den grafiske tilrettelæggelse af generalplanerne for Bispebjerg og Gentofte.
Generalplanen er det første samlede bud på en helhedsorienteret udviklingsstrategi for hele sundhedsområdet i Region Hovedstaden, der med sine 1,6 mio. borgere er langt den folkerigeste region. Planen er på én gang ambitiøs og realistisk og sigter mod at anvise planer for at virkeliggøre regeringens erklærede mål om et sundhedssystem i verdensklasse.
Læs mere på
www.regionh.dk