Genveje


Indhold

Bellahøj Svømmestadion - indvies 10. august

10. aug. 2009

Swimming in Architecture

Københavns Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev indvier den 10. august det nye Bellahøj Svømmestadion. Svømmehallen er Købenahvns første overdækkede 50 meter bassin i international konkurrencestandard og rummer samtidig udspringsfaciliteter og har som udeområde et moduleret parklandskab med plaskebassinner og rekreative områder til solbadning, lektielæsning og sociale aktiviteter.

Bellahøjbadet ligger som en stor lysende glasskive øverst på bellahøj og med sin markante vandrette accentuering både kommenterer og beriger svømmehallen Bellahøjs normalt meget lodret dominerede linjer. Samtidig markerer bygningen sig med en stor fronttrappe og en plads, der meget vel vil blive det foretrukne referencepunkt og mødested for hele bydelen.

Bellahøjbadet har allerede stået sin prøve idet de nyligt overståede out-games afholdt både kap- og synkronsvømningskonkurrencerne i hallen.

Selve hallen rummer desuden en 102 meter lang udsmykning af kunstneren Helle Frøsig.

Læs mere om Bellahøj Svømmestadion her

Pressekontakt


Holger Dahl

Kommunikationschef
tlf. 4040 2552
e-mail: hda@arkitema.dk

Presse

Publikationer

Referencer