Genveje


Indhold

Frederik VIII's palæ

21. apr. 2008

Et nyrestaureret kongeligt Gesamtkunstwerk er undervejs

Læs om Arkitemas arbejde med den omfattende istandsættelse og modernisering af Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Kongeligt Gesamtkunstwerk

For at skabe et Gesamtkunstwerk er det vigtigt at kunsten ikke bare udsmykker arkitekturen, men tværtimod integreres i arkitekturen. I Frederik VIII’s Palæ er en række toneangivende, yngre, danske samtidskunstnere inviteret til at integrere deres værker i palæet samt nyfortolke haveanlægget. Udvalget af de inviterede kunstnere er foregået i tæt samarbejde med Kronprinsparret. Og valget er bestemt interessant og fremtidssikret! Det er internationalt anerkendte danske kunstnere som Olafur Eliasson, Tal R, John Kørner, Kathrine Ærtebjerg og mange andre spændende kunstnere, der alle har det tilfælles, at de nytænker kunstgenren. Derfor ligger værkerne genremæssigt inden for maleri, tegning, skulptur og installation. Et udvalg der afspejler samtidskunsten, der netop er karakteriseret ved mange forskellige udtryksformer. Og samtidig er integrationen af kunst og arkitektur et greb, der afspejler samtiden tendens til netop at nedbryde grænserne mellem kunstarterne – og i stedet lave ét samlet værk. Et værk hvor arkitektur og kunst indgår i ét og samme sprog.
Det bliver meget interessant, at se det endelige resultat af et smukt istandsat historisk palæ, der modsvares af et meget nutidigt samtidskunstnerisk udtryk. Et palæ der på én og samme tid vil pege tilbage i tiden i sin historicistiske arkitektur og frem i tiden med sine integrerede kunstværker.


Arkitemas rolle

Arkitema fungerer som hovedansvarlig totalrådgiver for istandsættelsen bistået af et rådgiverhold bestående af Erik Einar Holms Tegnestue og ingeniørfirmaet Rambøll. Udover det arkitektoniske ansvar for istandsættelsen indgår Arkitema sammen med hofchef Per Thornit, galleriejer Mikael Andersen og museumsdirektør Poul Erik Tøjner, i projektet med en rådgivende og koordinerende funktion i forhold til forberedelse og gennemførelse af kunstprojektet.
Det helt unikke arbejde med at omdanne Frederik VIII’s Palæ til et moderne kongeligt Gesamtkunstwerk bliver dokumenteret i et bogprojekt støttet af Realdania. Processen vil også blive dokumenteret af DR, der ligeledes følger processen.

  • Realdania finansierer kunstprojektet, mens Staten finansierer istandsættelse og modernisering af palæet.
  • Slots- og Ejendomsstyrelsen er bygherre. 
  • Byggearbejdet er opstartet og forventes afsluttet sommeren 2009.

Relaterede projekter:

Frederiks VIIIs Palæ

Istandsættelsen og moderniseringen af Frederik VIII´s Palæ omfatter indvendig og udvendig istandsættelse, et integreret kunstprojekt, der sætter fokus på samspillet mellem kunst og arkitektur, samt en fornyelse af haveanlægget.
Amalienborg

Kontaktperson


Poul Schülein

Tlf.: 2045 3216
pos@arkitema.dk

Presse

Publikationer

Referencer