Bellahøj Badet
Se flere billeder fra projektet
Omfang: 8.000 m2
Bygherre: Københavns Kultur og Fritidsforvaltning
Opgavetype: Konkurrence / Projektering
År: 2006
Det store friluftsanlæg fremstår som et modelleret landskab, der former en række mindre rum i landskabet - uden at hindre det vidtstrakte udsyn til byen og Bellahøjmarken. Det modellerede landskab binder på grund af sin udformning og beliggenhed på højdedraget området sammen med både byen og Bellahøjmarken. De organiske former og den stærke kontrast til bygningernes enkle geometriske volumener giver området en særlig identitet.
Målet er en moderne friluftspark, der adskiller sig fra byens sportsparker og legepladsidyl.
Vi ønsker således at udvide parkens eksisterende funktionalitet, med svømning og vandleg i fokus, mod en park af multifunktionel karakter. Et sted hvor man kan opholde sig i længere tid, svømme, lege, solbade, besøge caféen osv.
I den del af friluftsområdet som er tættest på svømmehallen ønsker vi karakter af en livlig strandbred med masser af forskellige aktiviteter. Rundt om de mindre undendørsbassiner udformes soppebassiner, siddepuder, sidde- og liggebænke, vanddysser osv.
På bastionen øst for servicezonen - mellem bygningen og Borups Allé - etableres en opholdszone, hvor der er en tæt relation mellem inde og ude og let adgang til caféen. Opholdsterrasserne her er afskærmet mod den trafikerede vej af krumme transparente skærme, der understreger bastionens organiske bevægelse.
Friluftsområdets flade har karakter af et bølgende væg-til-væg tæppe, der binder området sammen til en visuel helhed og i samme favntag griber bellahøjmarken i dens fulde udstrækning.
I den sydlige del af området mod Bellahøjmarken danner Fyrretræslunde, Akacietræer, mindre græsklædte høje og "øer" af pur rumafgrænsninger på græsfladen. Her kan man finde et mere roligt sted at solbade og læse i en bog, eller finde skygge for solen under fyrretræerne. En insitu-støbt beton sti spænder mellem områdets forskellige rumligge og landskabelige elementer.
Det modellerede terræn hæver sig over Bellahøjmarken, og der er en storslået udsigt over det fredede parkområde.