Blæksprutte – barselsvikariat
Til vores hus i København søger vi, som barselsvikar, en medarbejder til hjælp med forefaldende administrative opgaver i perioden 1. april 2010 til 31. marts 2011.
Faglighed og personlighed
Vi søger en medarbejder, der kan arbejde selvstændigt og effektivt. Det er vigtigt, at du er omhyggelig, struktureret og løsningsorienteret og meget gerne vil kunne supplere med gode idéer til forbedringer. Vi forestiller os, at du er 35-45 år, og løn vil være i henhold til overenskomst med HK.
Om dit nye vikariat
Som blæksprutte bliver dine opgaver telefonpasning, behandling af post, modtagelse af gæster, anretning/ oprydning i forbindelse med frokost og møder, indkøb af kontorartikler, bestilling af rejser samt forefaldende opgaver i receptionen.
Arkitema kultur
Du bliver en del af en helt særlig firmakultur. En kultur med værdibaseret ledelse, og hvor begejstring, teamwork og faglighed er vigtige elementer i hverdagen. Som arkitektvirksomhed gør vi os umage for, at vores projekter udmærker sig, ikke kun æstetisk, men også inden for bæredygtighed, brugerinddragelse og 3D-projektering. Arkitema er organiseret i to huse i hhv. Frederiksgade i Århus og Forbindelsesvej i København. Pr. 1. april 2010 flytter afdelingen i København til “Mikado House” i Ørestaden.
Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag den 16. februar 2010. Samtaler vil finde sted torsdag den 25. februar 2010.
Send ansøgningen skriftligt (ikke pr. mail) til Arkitema, Forbindelsesvej 12, København Ø – Att. HR-chef Mia Bertelsen.
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til ovennævnte på mobil 6122 0282.