Genveje


Indhold

The Sun Flower

Se flere billeder fra projektet

Adresse: Skolkovo, Moskva, Rusland
Omfang: 1.000 m²
Bygherre: Skolkovo Board
Opførelsesår: 2011-2012
Arkitekt: Arkitema
Landskab: Arkitema
Ingeniør: Rambøll Rusland

The Sunflower Building er et pionerprojekt indenfor CO2 neutralt byggeri i Rusland – en bygning, der kun gør brug af bæredygtige og energieffektive tiltag og derigennem etablerer et sundt kontormiljø. Det kommende udstillings- og kontorbyggeri ligger i Skolkovo - et nyt højteknologisk forretningsområde i nærheden af Moskva. Bygningen tager navn efter solsikken og har som solsikken et cirkulært udtryk, der med sin skrå hældning orienterer sig mod den livgivende sol. Bygningen består af arkitektoniske elementer, der som en samlet buket af solsikker fungerer som optimale formidlere af bæredygtige tiltag. Stilken fungerer som udveksler mellem kold og varm luft, leder regnvand ned til kælderens kølende reservoir og op igen til de cirkulære solpaneler – bygningens gennemgående kendetegn. Bygningen består af tre niveauer, der alle mødes i det centrale atrium som forskudte halvmåneformede planer, der sikrer god kommunikation etagerne imellem og som samtidig er med til at øge den naturlige ventilation. Atriet beplantes og medvirker til at rense luften og sikre et højt iltindhold. Solsikkens cirkulære form gentages i mindre åbninger ved de bærende søjler, der samtidig også er med til skabe forbindelse niveauerne imellem. Facaden udføres som dobbelt facade og sikrer huset mod overophedning om sommeren og holder kulden ude om vinteren. På facaden fungerer vertikale lameller som solafskærmning og forhindrer direkte sollys til kontorområderne.

Kontaktperson


Jørgen Bach

jba@arkitema.dk