Genveje


Indhold

landCROSS - en bæredygtig erhvervspark

Se flere billeder fra projektet

Adresse: Kongens Kvarter, 7000 Fredericia
Omfang: 47.000 m²
Bygherre: Landmark A/S
Landskabsarkitekt: Arkitema
Præmiering: 1. præmie
Konkurrenceår: 2007
Konkurrencetype: Grundkøbskonkurrence
Opførelse: Påbegyndes 2009


LandCROSS er en ny masterplan, der skal rumme en bæredygtig erhvervspark. Et landmark placeret i et motorvejkryds og derfor et 'LandCROSS'. Erhvervsparken vil blive synlig for mange mennesker, også når man passerer forbi med meget høj hastighed på motorvejen.
Grunden grænser direkte op til et skovområde. Denne skov er et bærende motiv i projektet, der med grønne kiler, begrønnede tage og talrige træer spredt ud over grunden har valgt at fortsætte det grønne motiv og lade det indgå som et arkitektonisk element. Du vil føle det som om, den nye erhvervspark ligger midt i skoven. At den har kilet sig ned mellem træstammerne og de grønne trækroner.
Erhvervsparken består af fem langstrakte bygninger. Bygningerne knækker og skaber retning og dynamik i mellemrummene, når de henholdsvis mødes og fjerner sig fra hinanden. Bygningernes langstrakte form og orientering understreges i den landskabelige bearbejdning, hvor vandspejle og belægninger trækkes med ud i det omgivende landskab og dermed binder omgivelser og bygninger sammen. På tværs af bygningerne etablerer vi nogle lette stålbroer, der vil kæde de langstrakte bygningsdele sammen til en helhed. Stålbroerne sikrer en fremtidig fleksibilitet i forbindelse med udbygninger og vil desuden indeholde fællesfunktioner som kantine og møderum.

Kontaktperson


Kim Risager

kir@arkitema.dk

Referencer

Download lister over udvalgte referencer (PDF):

Samtlige referencelister...