Egernsund Tegl
Se flere billeder fra projektet
Adresse: Hjernøvej v. E45/Afkørsel 73, Kliplev
Omfang: ca. 1200 m²
Bygherre: Egernsund Tegl amba
Landskabsarkitekt: Arkitema Plan & Landskab
Ingeniør: Bascon
Præmiering: 1. præmie
Konkurrenceår: 2008
Konkurrencetype: Indbudt, national
Egernsund Tegls nye domicil bliver rammen om salg og markedsføring af en lang række teglprodukter fra teglværker i hele Danmark. Domicilet er placeret som en stor rød mursten i landskabet direkte ud mod den sønderjyske motorvej. Det vil på afstand opleves som en klar henvisning til den røde danske mursten. En bygning, der meget konkret fremviser sit produkt, og derfor er oplagt som et nytænkende salgsvindue for Egernsund Tegls mange produkter. Her vil du kunne opleve de mange muligheder som tegl indeholder.
Det nye salgskontor er meget tro mod murstenen som form. En form, vi udfordrer i husets lette krumning ud mod motorvejen, der samtidig understreger teglets bløde udgangspunkt i leret. Et spejlbassin introducerer vandet som et centralt element og giver huset yderligere dynamik og signalstyrke. Krumningen er desuden en form, der understøtter den naturlige ventilation i huset og resulterer i et spændende interiør med et stort salgslokale, der springer i fire niveauer. Bygningens omgivelser udformes som et stort grønt landskab med udendørs tegludstilling.
For mere information om Egernsund Tegl kontakt kreativ leder Anna-Kathrine Bisgaard Sørensen
akb@arkitema.dk
Læs mere om Egernsund Tegl
herLæs mere om Bascon
her