Genveje


Indhold

DONG Energy - konkurrenceforslag

Se flere billeder fra projektet





Adresse: Fjordvejen, Skærbæk v. Fredericia

Omfang: 9.500 m2

Bygherre: DONG Energy

Arkitekt: Arkitema

Konkurrencetype: Indbudt, parallelopdrag

En livfuld, energieffektiv og bæredygtig arkitektur, der udtrykker DONG Energys Corporate Brand og kan indgå i harmoni med stedets ånd var hovedopgaven, da DONG Energy bad Arkitema tegne et idéoplæg til deres nye hovedkontor i Skærbæk.
Hovedkontoret skal bl.a. rumme arbejdspladser til ca. 300 ansatte, auditorium og kantinefaciliteter til 1.000 personer.
Beliggenheden ved Kolding Fjord - i et for danske forhold stærkt kuperet terræn, er et enestående udgangspunkt for en identitetsrig arkitektur.
Til stedet og funktionen har vi formet en arkitektur der forvalter stedets ressourcer, de kulturelle, geografiske og klimatiske i et helhedsgreb, hvor komponenter som rumlig organisering, energiaspekter, bæredygtighed og symbolværdi er uadskillelige dele i løsningen.
Et horisontalt plan – en have - udspændes i hele byggegrundens længde med udgangspunkt i grundens højeste punkt. ”Haven” danner base for fire solitære bygningsvolumener i tre etager. Fire huse der rummer kontorarealer med tilhørende fællesfunktioner. Et stort atrium – ”Galleriet”  forbinder de fire huse og etablerer en funktionel sammenhæng til det eksisterende mødecenter. Mødecenterets facade mod atriet beplantes med en grøn væg, der i samspil med et langt vandbassin giver en indeklimatisk og æstetisk oplevelse og skaber sammenhæng til det omgivende landskab med græsbevoksede fredede bakker og spredte træbevoksninger. Atriet er hovedindgang og fungerer som en klimazone mellem ude og inde, og er på én gang centrum i det nye hovedkontor og forbindelse mellem de øvrige faciliteter i DONG Energy´s campus. Forslaget er lavet i et tæt samarbejde med COWI som konsulenter.

Kontaktperson


Anna Kathrine Bisgaard

akb@arkitema.dk