Arkitemas arbejde med fremtidens ungdomsboliger på Aarhus Havn blev vundet på baggrund af en bæredygtig formgivningsproces. Et udsagn denne artikel vil afdække ved at se nærmere på Arkitemas holdning til bæredygtig arkitektur, generelt set og specifikt i forbindelse med ungdomsboligerne på Aarhus Havn.

Hvad er bæredygtighed egentlig og hvordan kan arkitektur og arkitekter helt konkret være med til at skabe bæredygtige løsninger?
Overordnet handler bæredygtighed om at skabe balance mellem mennesket og naturen - nu og her og i fremtiden - og dermed sikre kommende generationers levevilkår. Det handler om at tage ansvar. I Danmark står bygningsmassen for ca. 40% af den samlede CO2-udledning, så arkitekturen har et stort ansvar for at tilfredsstille nuværende menneskelige behov uden at kompromittere mulighederne for de kommende generationer. Men bæredygtighed handler ikke kun om miljø og energibesparelse, det handler i lige så høj grad om økonomisk bæredygtighed - økonomisere med ressourcerne f.eks. via energioptimerede løsninger, der reducerer udgifter til senere bygningsdrift. For ikke at glemme det menneskelige fokus, som handler om kvaliteten af det liv, som de fysiske rammer genererer - social bæredygtighed.

Med mennesket i centrum
Lars Kvist, der har arbejdet hos Arkitema siden 1982, har altid været optaget af det man dengang betegnede som miljørigtige løsninger. Stadig i dag sikrer han, at Arkitema altid tager de mest bæredygtige beslutninger. Lars Kvist fortæller: ”Bæredygtighed handler om, at mennesket er i balance med arkitekturen. Vores vigtigste rolle som arkitekter er at skabe de bedste rammer for mennesker - det er vores berettigelse. Og det der driver os, er et endnu større ansvar, som handler om friheden til at færdes som vi vil i denne her verden. Vi her i Europa bliver de første, der løber tør for fossile brandstoffer - og hvis vi fortsat vil være herre i eget hus og bevare vores livskvalitet, bliver vi nødt til at have fokus på, at klimaet ændrer sig. Som arkitekter må vi finde de rigtige løsninger i netop spændingsfeltet mellem at tilgodese menneskers behov og samtidig tage hånd om de globale klimamæssige udfordringer, der følger med arkitekturen”. Derfor er det arkitektens fornemmeste rolle, at skabe synergi mellem samtlige bæredygtige aspekter - uden at gå på kompromis med æstetikken og den arkitektoniske kvalitet. Hos Arkitema har man tilføjet yderligere to ben til den klassiske trebenede inddeling af bæredygtighed (1.miljømæssig, 2.økonomisk og 3.social). Henholdsvis Funktionel bæredygtighed – at arkitekturen skal fungere godt i hverdagen og være forberedt for skiftende krav samt Æstetisk bæredygtighed – arkitektur der er holdbar over tid. Mens de tre første både vedrører arkitekterne og ingeniører, opfatter Arkitema de to yderligere punkter som oplagte områder, hvor arkitekternes kompetencer særligt kommer i spil.

Fra besværligt onde til strategisk arbejdsredskab
Lars Kvist oplever en tiltagende interesse blandt sine kolleger hos Arkitema for at implementere bæredygtighed i deres projekter - og de bliver således hele tiden selv klogere på området. “Der er tydeligvis sket et paradigmeskift; hvor bæredygtighed før i tiden blev opfattet som et irriterende og besværligt onde, til den opfattelse, at bæredygtighed rent faktiske kan være et parameter, der kan kvalificere en bestemt form og dermed f.eks. styrke et konkurrenceforslag.” Og det er præcis hvad der skete, da konkurrenceprojektet til Aarhus Havn blev lavet. “Projektet formår på en original måde arkitektonisk at give udtryk for dets bæredygtige og energibesparende holdning og indhold ”- som der står i dommerbetænkningen. Det er tydeligt, at bæredygtigheden er brugt som et aktiv i formgivningen - det er et ærligt hus, der integrerer en række bæredygtige tiltag åbenlyst i formgivningen og på facaden, hvilket bl.a. ses i disponeringen af det disponible bygningsvolumen, hvor boligerne placeres mod dagslys og udsigt, og i brugen af solceller som værn på altanerne - energi og ophold i ét. En bygning der signalerer bæredygtighed.
Vi har talt med Johan Grud Bjerregaard, der var projektleder på konkurrencen, og han fortæller, at en bevidst bæredygtig tankegang var nærværende fra første streg: ”Vi vidste fra dag 1, at der var et vigtigt bæredygtighedsaspekt i det her projekt - det lagde konkurrenceprogrammet op til. På første møde med entreprenører og ingeniører tog vi derfor en fælles beslutning om, at nå så langt som overhovedet muligt mht. bæredygtighed. Der var i konkurrenceprogrammet lagt op til klasse 2015, men vi havde et ønske om i hvert fald 2020”.
En af de største/særlige bæredygtige udfordringer i projektet, var ifølge Johan Grud Bjerregaard, at skabe så store overflader som muligt til solceller: “Vi lavede en række grundige analyser af muligheden for vandrette flader. Vi arbejdede også længe med en stor facade med en 37 grader hældning mod syd, men analyser af konteksten viste, at nabobygningen ville skygge for meget. Med ønsket om at skabe et socialt uderum og en god menneskelig skala nede og samtidig imødekomme ingeniørernes krav om en stor flade til solceller, gjaldt det i grove træk om, at gøre bygningen mere fyldig i toppen og mindre for neden. Dermed blev det en bæredygtighedsproblematik, der affødte den formmæssige hovedidé til projektet.”

Langtidsholdbar arkitektur
Bæredygtighed kan altså ikke bare løses med en vindmølle på taget. Den dækker måske det lokale energibehov, men kan hurtigt blive æstetisk malplaceret. Desuden handler det ikke kun om miljø og energibesparelse, men i lige så høj grad om integrering af sociale aspekter. Men trods diverse problemstillinger ændrer det ikke ved den overordnede forudsætning for bæredygtighed - nemlig at vi bygger huse, der er æstetisk, funktionelt og byggeteknisk holdbare over tid. Husene skal kunne adaptere nye tekniske installationer og skabe rum for varierende sociale strukturer - langtidsholdbar arkitektur lavet ud fra en bæredygtig formgivningsproces.

Læs mere om Ungdomsboliger Aarhus Havn her