Genveje


Indhold

Nørre Vosborg - indretning

Se flere billeder fra projektet

Adresse: Nørre Vosborg, Vembvej 35, Vemb
Omfang: 59 hotelværelser, heraf 37 i den nye hotelfløj samt konference- og mødefaciliteter.
Bygherre: Realea
Dato for realisering: 2007-2008
Arkitekt: Arkitema
Indretning: Arkitema Design

På den smukke herregård Nørre Vosborg har Arkitema restaureret, konverteret og tilbygget, så herregården i dag fremtræder som et nutidigt hotel-, kultur- og konferencecenter med en nybygget hotelfløj og med nyindretninger af alle avlsanlæggets mangeartede bygninger.
Træmaterialet kendetegner hele den nye hotelfløj. Hotellets konsekvente brug af træ fortsætter i interiøret, hvor man træder ind i et værelse karakteriseret ved duften og fornemmelsen af træ. Værelserne har alle brede plankegulve i sæbe/ludbehandlet fyrretræ, panelbeklædte vægge i olieret asketræ i ankomstzonen/toiletkernen og listebeklædt træbeton på loftet.
Udover et bevidst og gennemgående arbejde med træet som materiale er værelserne også karakteriseret ved et konsekvent farvevalg. Vi har valgt tre farvekoder; blågrå, stærk limegrøn og mørk magenta. Det enkelte værelses farvekode gentages i sengetøj, sengetæppe og i gardinets farve. Gardinets farve giver et diskret farvespil til facaden ved de sydvendte terrasser og altaner.
Indretningen af værelserne tager afsæt i den nordiske designtradition med danske snedkermøbler i træ, tekstildesign og kunsthåndværk. Sammen med de skulpturelle møbler er værelsernes lette semitransparente panelgardiner et stærkt grafisk element, der tilfører værelserne et stænk af let poesi.

Kontakt

Arkitema Design
Århus
Tlf.: 7011 7011

Anne Qvist
anq@arkitema.dk