Genveje


Indhold

Villa Kloster - Enfamiliehus i Odense

Se flere billeder fra projektet

Adresse: Odense
Opførelsesår: 2000
Omfang: 263 m2 + kælder
Bygherre: Claus Kloster
Arkitekt: Arkitema
Ingeniør: H. Hoffmann & Sønner

Udgangspunktet for husets udformning er familiens ønske om et oplevelsesrigt rumforløb, hvor fællesfunktioner er prioriteret højt. Samtidig udnyttes grundens terrænfald mod syd til at skabe spændende niveauer og rumligheder i boligen. Villaen kan overordnet beskrives som to forskudte basishuse, som på en gang er adskilt og forbundet af et indre gadeforløb – husets nord-sydgående hovednerve. I den ene bygning ligger de private funktioner, mens fællesfunktionerne primært er placeret i den anden. Gaden starter ved indgangen mod Sorgenfri Allé og har med sit forløb kontakt med alle primære rum. I villaens centrum åbner gaden sig på tværs mod øst og vest mod henholdsvis husets alrum/køkken og børnenes fællesrum, hvorfra der er udgang til to terrasser. Rummene og gaden følger i samme rytme terrænets fald mod syd.
Materialeholdningen afspejler den klare hovedidé. Basishusene er opført i mursten og vandskuret udvendigt i en mørkegrå indfarvet mørtel. Mod taget er facaden afsluttet med en kobberkant, der også anvendes til sålbænke.

Kontaktperson


Ole Nielsson

Tlf.: 2086 7011
on@arkitema.dk