Ungdomsboliger Aarhus Havn
Se flere billeder fra projektet
Adresse: De Bynære Havnearelaer, Aarhus Havn
Bygherre: Boligforeningen Ringgården
Omfang: 5000 kvm
Arkitekt: Arkitema
Ingeniør: Esbensen Rådgivende Ingeniører og Niras
Entreprenør: Myhlenberg
Opførelsesår: 2011-2013
Det kommende ungdomsbolighøjhus skal bygges som et enkelt og samtidig markant 12 højt 2025 lavenergiklasses hus. Med en solmark på taget og med solpaneler og solceller på facaden mod Bernhardt Jensens Boulevard, vil huset producere nok energi til at dække både varme- og elforbruget i ungdomshøjhuset. Facaden mod Bernhardt Jensens Boulevard består af en stor mængde solceller, der integreres som værn på altanerne - energi og ophold i ét! Her bindes to altanværn sammen og etablerer en indramning, der fint korresponderer med indramningen af vinduerne på de tre øvrige facader, og som samtidig giver facaden en fin dybde og rytme. Højhuset har en robust facade i en glat, hvid højstyrkebeton, der kontrasteres af et varmt interiør, der starter allerede i beklædningen af udskæringen med en varm gylden sandwichplade i aluminium og fortsætter hele højhuset igennem med fælles altaner, der beklædes med træ. Øverst etableres en “solmark” med energiproducerende teknik. Her kobles solceller og solfangerer parvis og suger med sine forskellige vinkler energi til sig igennem hele dagen. Hovedparten af boliger er to-rumsboliger, der får dagslys ind via vinduer proportioneret i forskellige størrelser og placeret i varierede mønstrer. Den høje grad af variation bidrager til en jævn fordeling af lys i rummet og en oplevelsesrig indramning af den fantastiske udsigt.