Genveje


Indhold

Bofællesskabet Jagtenborg

Adresse: Nyborg
Omfang: 1900 m²
Opførelsesår: 2010-12
Bygherre: AB Sprotoften, Nyborg
Arkitekt: Arkitema
Landskabsarkitekt: Arkitema K/S
Ingeniør: OBH ingeniører Odense

For at sikre trygge og overskuelige rammer opdeler vi bofællesskabet i fire adskilte boligenheder, der alle hægter sig på et fællesområde i centrum. Hver boligenhed rummer fem boliger. Fællesområdets faciliteter danner naturlige omdrejningspunkter for beboernes indbyrdes kontakt og samvær med personalet. Fra fællesområdet kan beboerne igennem store vinduer se ud mod grønne omgivelser og mod atriumgården.
Alle boliger fungerer som små selvstændige lejligheder med direkte adgang til en lille terrasse. Inden for mødes man af lyse og rummelige lejligheder, der alle åbner sig op med loft til kip. Store glaspartier giver optimalt udsyn og lader dagslys trænge dybt ind i alle boligerne. Samtidig skråner tagene og sikrer et lysindfald modsat de store glaspartier. På denne måde får alle boliger lys fra begge sider, og den enkelte beboer kan følge med i dagens gang og årstidernes skiften. Hver bolig har egen entré med garderobeplads, et tekøkken, et stort badeværelse og selve boligdelen, der rummer mange forskellige indretningsmuligheder. Boligerne er alle forberedt til handicapfaciliteter. I Bofælleskabet Jagtenborg bor man på én gang som en del af et socialt fællesskab og samtidig i en individuel bolig.

Kontaktperson


Bendt Almvig

 
bal@arkitema.dk